4: Dybdeskarphed



flasker på række - dybdeskarphed
Dybdeskarphed er et udtryk for, hvor meget der er skarpt i billedet afhængig af distancen fra kameraet.

  • Blænden bestemmer, hvor meget lys der lukkes ind til sensoren
  • Stor blændeåbning (lille blænde) betyder mere lys
  • Mere lyshøjere lukker hastighed – mindre chance for rystelser
  • Mere lyslavere ISO – mindre støj
  • Derfor er det bedst med stor blændeåbning?
  • ….. nej og ja
Når vi fokuserer på et bestemt punkt, vil det kun være punkter der ligger i samme plan, der vil være i absolut fokus (skarpe).
Alle andre punkter – foran eller bagved dette plan – vil være uskarpe i mere eller mindre grad.
Vores øjne (i samarbejde med hjernen) kan kompensere for denne uskarphed op til et vist punkt (sløringscirkel – ca. 0,03 mm). Punkterne ser skarpe ud for os.
Dette kaldes dybdeskarphed.
Diagram der viser dybdeskarphed

Dybdeskarpheden afhænger af –

  • Blændeåbningens størrelse (blænden): Mindre f-nummer) betyder mindre dybdeskarphed.
  • Objektivets brændvidde: Længere brændvidde betyder mindre dybdeskarphed.
  • Afstanden mellem kamera og fokuspunkt: Mindre afstand betyder mindre dybdeskarphed.
  • Arealet på de enkelte pixels i sensoren: Mindre areal betyder mindre dybdeskarphed.

Billede af storkDette kan udnyttes kreativt. Man kan sløre baggrunden og derved fremhæve hovedmotivet (eller fjerne en rodet baggrund). Man kan vha. dybdeskarpheden få landskaber til at være skarpe mod det uendelige.

Hvis man vil sløre baggrunden, kan man …

  • Gå tæt på motivet (mindske afstanden)
  • Flytte motivet længere væk fra baggrunden (fx personen væk fra den grimme mur)
  • Bruge en lille blænde
  • Bruge en længere brændvidde

Hvis man vil have et skarpt billede mod det uendelige, kan man …

  • Bruge en høj blændeværdi (dog ikke for høj)
  • Bruge en lille brændvidde
  • Udnytte den hyperfokale distance