2.5.1: Fokusfælde


Til tider har man brug for at trykke på udløserknappen meget hurtigt, så hurtigt at man faktisk ikke får et billede af den begivenhed man ønskede at tage billede af.

F. eks. målfoto, fugle i flugt eller som her hvor jeg forsøgte at ‘fange’ svaler der fløj gennem en vindues åbning.

Man kan indstille kameraet til at tage billedet, når motivet kommer ‘forbi’ fokuspunktet. Det kaldes en fokusfælde.

Man skal have mulighed for at indstille følgende –

  • Fokuseringsknap og slå fokusaktivering fra på udløserknap
  • Kameraet tager KUN billeder, hvis motivet er i fokus
  • Indstilling til enkelt fokusering
  • Valg af fokuspunkt
Fremgangsmåde:

  1. Slå fra, at udløserknappen aktiverer autofokus
  2. Slå en funktionsknap til at udløse autofokus (fx AF-ON)
  3. Indstil kameraet til KUN at tage billeder hvis der er noget i fokus
  4. Sæt kameraet i enkelt fokusering
  5. Sæt kameraet til enkelt fokuspunkt
  6. Vær sikker på at kamera og objektiv er sat autofokus
  7. Nu skal du fokusere på en afstand der svarer til det punkt, hvor der vil ske en hændelse, fx brug vinduesrammen. Tryk på fokuseringknappen (ikke udløser)
  8. Drej nu kamera til fokuspunktet – der må IKKE være noget der kan fokuseres på (heller ikke i baggrunden – indenfor dybdeskarpheden)
  9. Tryk og hold udløseren nede – der vil ikke blive taget noget billede – før end der er noget i fokus i fokuspunktet.