Filtrets primære funktion er at dæmpe lyset (mindre lys til sensoren) uden at påvirke farver og skarphed. Lysdæmpningen skal for filtret være ens over hele filtret (undtaget graduerede filtre).
Filterene kan fås med en fast lysdæmpnings-faktor, fx ND2 eller som variabel dæmpning, fx ND2 til ND400.
Det bruges især til at forøge lukkertiden, så man kan bruge et lavere F-nummer end ellers. Lange lukkertider kan også ‘fjerne’ uønskede bevægelige elementer, fx turister eller biler.
For hvert stop halveres lyset. Dvs. at et ND 4 filter vil nedsætte lysmængden med to stop – eller 1/(2*2)
| Filter nr. | F-stops | lysreduktion | Densitet |
|---|---|---|---|
| ND2 | 1 | 1/2 | 0,3 ND |
| ND4 | 2 | 1/4 | 0,6 ND |
| ND8 | 3 | 1/8 | 0,9 ND |
| ND16 | 4 | 1/16 | 1,2 ND |
| ND32 | 5 | 1/32 | 1,5 ND |
| ND400 | 8 2/3 | 1/408 | 2,6 ND |
| ND1000 | 10 | 1/1024 | 3,0 ND |
Generelt: Lysreduktion = 1 / (2 ^ F-stops)
Husk mht. EV: 1 F-stop ned (fx 11 -> 16), vil medføre at lukkertiden skal fordobles.
På en meget solrig sommerdag ønskede jeg, at fotografere bølgerne der slog mod kysten. Men jeg ønskede, at bølgetoppene fik et ‘blødt’ udseende. Samtidigt ønskede jeg, at undgå at komme over f16 på blænden for at undgå lysdiffraktion.
De bløde bølgetoppe kunne jeg få ved ca. 1/4 sekund i lukker hastighed. Så jeg indstillede kameraet til laveste ISO (200), lukkerhastighed på 1/4 sekund og blænden på f16 og fik følgende billede –
Billedet er (som forventet) helt klart overeksponeret. Jeg monterede derfor et ND16 filter på objektivet, og tog derefter følgende billede –
Hvilket blev korrekt eksponeret.
Generelt kan man beregne hvilket filter man skal bruge – og hvilke stop vi går ned når vi bruger filtret efter følgende (eksempel) –
Hvis lysmåleren viser vi skal bruge F11 ved 1/250 sekund og ISO 200, for at få korrekt eksponering (EV=15), vil vi skulle forlænge lukkertiden som nedenstående (F-værdi konstant, ISO 200) –
| Filter nr. | F-stops | lysreduktion | Lukkerhastighed |
|---|---|---|---|
| 0 | 1 | 1/250 s | |
| ND2 | 1 | 1/2 | 1/125 s |
| ND4 | 2 | 1/4 | 1/60 s |
| ND8 | 3 | 1/8 | 1/30 s |
| ND16 | 4 | 1/16 | 1/15 s |
| ND32 | 5 | 1/32 | 1/8 s |
| ND64 | 6 | 1/64 | 1/4 s |
| ND128 | 7 | 1/128 | 1/2 s |
| ND256 | 8 | 1/256 | 1 s |
| ND400 | 8 2/3 | 1/408 | 1,6 s |
| ND1000 | 10 | 1/1024 | 4,1 s |
Formel: T(nd) = T(0) x (2^ND)
Hvor:
T(nd) = lukkerhastighed med ND-filter
T(0) =lukkerhastighed uden filter
ND = F-stop værdi af ND-filter
Man skal også huske på, at filteret kan nedsætte lyset så meget, at autofokus ikke fungerer. Man kan derfor blive nødt til at fokusere manuelt eller autofokusere uden filter og derfor montere filteret og slå autofokus fra.
Det gælder for ND filtre som med alle andre filtre, de skal være af en god kvalitet. Mange af de lidt billigere filtre har en tendens til at misfarve billedet, fx i retning af cyan eller magenta. Det kan klares ved at arbejde på hvidbalancen, men resultatet bliver sjældent supergodt.
Det bedste er, at gå ned til den lokale fotohandler og bede om at afprøve filtrene INDEN du køber dem. Alternativt få en aftale om at kunne sende dem tilbage, hvis du ikke er tilfreds med resultatet.


