6: Lys og lyssætning

Hvad er lys?

  • Lys er elektromagnetisk stråling (bølger)
  • Når energien i bølgerne koncentreres i et punkt, omdannes bølgerne til en foton
  • Fotoner har ingen ladning, ingen masse (hvile) og bevæger sig igennem rummet med lysets hastighed
  • Lysets hastighed i vakuum er 299.792.458 meter/sekund
  • Lysets hastighed er absolut og den højeste bevægelseshastighed mulig i vores univers
  • Den almene definitionen af lys afviger fra den fysiske definition – når vi taler om lys, mener vi det synlige lys plus UV- og infrarød stråling

  • Fotoner i det synlige område har nok energi til at aktivere tappene (og stavene) i Retina – og vi kan se lys. De har også nok energi til at aktivere molekylerne i sensorens pixels (krystalgitter – tilføre energi)
  • Energien i det ultraviolette område er mindre, og har svært ved at aktivere molekylerne. Røntgen stråler og gamma stråler kan have en høj energi, som kan aktivere sensorens pixels og generere støj. Mikrobølger og infrarød stråling kan også aktivere de enkelte pixels og generere støj i sensoren.

Hårdt og blødt lys

  • Hvis vores lyskilde er et spotlys med en lille diameter – vil den give et meget hårdt lys på motivet. Man kan se hvor hårdt lyset er, hvis man kigger på skyggen – en skarp kant på skyggen, betyder at lyset er meget hårdt
  • Hårdt lys vil fremhæve små detaljer (fx rynker, krøller i tøjet o.lign.)
  • Generelt er det sådan, at jo mindre lyskilden (areal) er i forhold til motivet, jo mere hårdt bliver lyset (skarpe skygger)
  • Jo mere intensitet lyskilden har, jo hårdere bliver lyset (skarpe skygger)
  • Jo højere Kelvin lyset har i farvetemperatur – jo mere hårdt og koldt bliver lyset
  • Solen har på en skyfri sommerdag (middagstid) en høj intensitet og har en meget høj farvetemperatur (mere end 9.000 Kelvin)
  • Selv om solen er kæmpestor i forhold til jorden (og vores motiv), vil den pga. afstanden have et meget lille lysareal i forhold til motivet
  • Derfor er sollyset (som lyskilde) på en skyfri sommerdag, omkring middagstid en meget hård og kold lyskilde – man bør generelt ikke tage udendørsbilleder på dette tidspunkt

Forskellige former for lys

Når vi snakker om lys, som fotografer kan vi inddele det i forskellige grupper.

Kontinuert / konstant lys:
Lyskilden giver en konstant mængde lys. Lyskilder kunne fx være fotolamper (med fx LED eller glødepærer), solen og gade belysning.

Konstant lys kan enten være det naturlige lys, fra solen, månen og stjernerne eller kunstigt lys som ikke er fokuseret på noget bestemt (fx gade belysning). Når lyset ikke er fokuseret (dirigeret) mod et bestemt punkt, men så at sige er tilstede over det hele kaldes det omgivende lys. Endvidere er det lys vi ikke kan kontrollere eller har svært ved det (fx dagslys, gade belysning).

Hvis det er fokuseret på et bestemt område er det projektørlys. Dette lys kan vi som regel kontrollere (lyssætning). Optager vi billeder indendørs og lader dagslyset (solen) komme ind gennem et vindue kan vi mere eller mindre kontrollere lyset, fx ved at blænde af vha. gardiner eller placere modellen i forhold til vinduet.

Pulserende lys:
Pulserende lys er ikke en konstant lyskilde, men varierer i lysmængde i forhold til tiden. Det mest kendte for fotografer er flashlyset (blitz) og stroboskoplys.

Det skal her nævnes at den elektricitet der kommer ud af stikkontakten er AC strøm (spændingen stiger og falder efter en sinus kurve), med en frekvens på 50 svingninger per sekund (Hz). Det betyder, at lyskilder kan variere i lysstyrke og virke som pulserende lys. Led lyskilder, som kan varieres, bruger meget ofte noget der hedder frekvensmodulation. Det betyder, at LED pæren slukkes i et stykke tid og derefter tændes igen. Derfor kan LED pærer også virke som pulserende lys. Almindelige lysstofrør (og flourecent sparepærer) fungerer ved at der mange gange i sekundet udsendes et skarpt lysglimt (meget lig flashen), som for fosfor til at lyse op.

Alt dette kan være ‘uheldigt’ hvis du bruger en hurtigt lukkerhastighed og rammer ind i det tidspunkt, hvor lyskilden ‘er slukket’. Specielt ved video optagelser kan det skabe problemer – hvor optagelserne ‘flimrer’ og ikke er til at holde ud at se på.