Filtre er transparente enheder, man sætter ind i lysgangen inden lyset når sensoren (eller filmen). De var især brugt før den digitale tidsalder.
Hvorfor bruge dem i dag (når nu man har PhotoShop eller lignende programmer)?
Filtre kan beskytte objektivet, og selv om de dyreste (og bedste) kan koste tusindvis af kroner, er det stadig billigere end at købe et nyt objektiv til 25.000 kroner eller mere.
Selv om sensoren er mindre følsom for UV lys end de gamle film, kan et UV-Haze filter forbedre farverne og fjerne et ‘diset’ udtryk i billedet (noget som Photoshop har svært ved).
Solreflektioner i fx vand kan IKKE fjernes med PhotoShop el. lign. programmer.
Store kontraster som fx en meget lys himmel, kan man undgå at brænde af med graduerede ND filtre.
Der kan bruges filtre til at nedsætte lysmængden og dermed forlænge lukkertiden eller gøre det muligt at bruge et lavt F-nummer i stærk solskin.
Man kan bruge makrofiltre til at komme rigtig tæt på et motiv.
Man kan bruge graduerede filtre til at, fx gøre himlen mere blå.
Og endelig er der speciel effekt filtrene, som giver effekter der er meget vanskelige (eller umulige) at lave i fotoprogrammet.
Det mest almindelige filtertyper er klar objektiv beskyttelses filter (Clear NC filter),
UV-Haze filter, polariserende filter, grå filter / ND filter (Neutral Density filter), gradueret ND filter og macko filter.
Man skal huske, at sætter man et filter på sit kamera ændres objektivets egenskaber, også objektivets kvalitet. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, så derfor skal du kun anvende den bedste kvalitet af filtre også selv om de ofte er meget dyre. Køber du et billigt filter (fx til 20 kroner), vil dit objektivs kvalitet falde til det billige filters kvalitet (fx ned til 20 kroner).
Du skal også huske på, at filteret har ikke en lystransmission på 100%, så lyset der kommer frem til sensoren vil nedsættes – ofte omkring 10-20%.
Man kan som regel godt sætte filtre sammen; men man skal huske på, at filterne kan skabe vignetting ved små brændvidder – det sidder i vejen for lyset.
