 |
| ||
| Grunden til man indsætter denne plade i lysgangen er, at hvis den ikke var der, vil man kun kunne fokusere punkter der ligger i nøjagtig samme afstand fra første linse – i værste fald kun et enkelt punkt (nogenlunde som hvis vi kniber øjnene sammen for at fokusere bedre). Desuden vil blænden i sagens natur også regulere mængden af lys der kommer ind igennem objektivet (per tidsenhed). |  | ||
| Objektivets blændetal (f) fortæller hvor meget lys objektivet lader passere til sensoren. Det er en funktion af objektivets brændvidde og diameteren på blændeåbningen.
Blænden er dimensionsløs og skrives som ftal, F/tal, eller 1:tal. Hvert trin i blænderækken (f1,4 -> f2) halverer mængden af lys der kommer frem til sensoren – en fordobling af blændetallet (f1,4 -> f2,8) vil således kun lade 25% af lyset komme igennem. Nedenstående blænderække er i hele stop. Blænderækken starter med f1.0, næste stop (ned) findes ved at gange tallet med kvadratroden af 2. Blænden regulerer også dybdeskarpheden i billedet, sammen med brændvidde, afstand til fokuspunkt og sensorens pixelareal (ref.: Dybdeskarphed). | |||
 | |||
| Små blændeåbninger vil give en større dybdeskarphed. Desværre er der et lille ‘men’ ved små blændeåbninger – lys diffraktion (Light Diffraction). | |||
 Lysdiffraktion | Det er et optisk fænomen, hvor der dannes lysbølger omkring kanten af blænden. Disse vil danne et diffraktionsmønster på sensoren. Dette mønster vil gøre billedet uskarpt eller sløret – jo mindre pixelstørrelse jo mere udtalt vil det være. Diffraktionsmønsteret kaldes også en Airy Disc |  Airy Disc |
| Den største praktiske blænde, hvor dette ikke kan ses er omkring f8 –> f11 | ||
 | ||
Underbyggende artikler: