2.2.1: Transmission – T-værdi


Husk at blænden er et dimensionsløst tal, derfor –

50mm-f/2.0 = blændediameter er 25mm
100mm-f/2.0 = blændediameter er 50 mm

Betyder det så –

Bruger vi et 50 mm objektiv ved f/2.0 og skifter til et 100 mm objektiv kan vi også bruge f/2.0?

Desværre ikke, objektiver er forskellige og har et varierende antal glaslinser indbygget. Hver glaslinse vil absorbere noget af lyset afhængig af fysiske parametre og kvalitet.

Derfor vil et objektiv (fx 50mm) fra en fabrikant have en anden transmission af lys en det samme objektiv fra en anden fabrikant (fx 50mm), så de to objektiver vil have forskellige lysforhold ved samme blænde.

Kameraer der måler lys gennem objektivet (de fleste), klarer det problem og kompenserer for varierende transmission.

Har man brug for at arbejde manuelt med skiftende objektiver (fx ved lavt lys), kan man finde indeks for de specifikke objektiver forskellige steder (bl.a. https://www.dxomark.com/ ).

Bruger man transmission indekset, siger man, at man arbejder med T-stops i stedet for F-stops – men ellers er ‘spillereglerne’ de samme for begge typer.

Husk også at monterede filtre også ændrer transmissionen af lys.


Retur til blænden >>