Før den digitale tidsalder, hvor vi havde negativer og/eller dias, skulle vi rent fysisk opbevare disse sikkert så de kunne holde i mange år. For at man senere kunne finde dem igen, krævede det en stor disciplin at katalogisere negativer og dias; noget som man ikke altid lige fik gjort og så havde man problemet året efter.
Det krævede også stor disciplin, at få noteret alle relevante oplysninger om hvert enkelt – hvor var det taget, hvilke dato & tid, hvordan var blænde, lukker og afstand sat, o.s.v. – igen kunne man hurtigt ‘glemme’ det, havde man været ude i den friske luft hele dagen (siden tidlig morgen) og havde taget hundredvis af billeder – så orkede man det simpelthen ikke. Så idag, hvor det hele kører digitalt har vi det lidt lettere.
Billedoplysningerne (blænde, ISO, lukker o.s.v.) er som regel skrevet ind i billedfilen under EXIF / IPTC oplysningerne. Har man tilsluttet en GPS til sit kamera, vil kameraet i samme EXIF oplysninger indeholde positionen for kameraet da billedet blev taget, nogle GPS’ere kan endda vise hvilken vej objektivet pegede.
Har man ikke en GPS, kan man anvende sin smartphones GPS vha. en app, så smartphone tidsregistrere hvilken vej du er gået, og hvornår du har stået stille (for at tage et billede). Når du så kommer hjem, kan du bruge et tilhørende program til at mærke dine billeder med position.
Men vi skal stadig huske, at kameraet ikke automatisk ved hvilken fotoserie du er ved at optage. Nogle kameramodeller lader dig skrive en notits, som så vil blive tilknyttet til hvert billedes EXIF oplysninger.
Når du så skal overføre dem til din computer, er det her de fleste glemmer ‘organisation’.
Jeg har set kursister, som blot overførte alle billederne til Windows billedmappe – og det var det. Derefter slettede de billederne på kameraets hukommelseskort. Det er at bede om problemer – det er kun et spørgsmål om tid, før man ikke kan finde rundt i sine billeder, begynder at redigere i original billederne, sletter forkerte billeder, computeren går i stykker (harddisken) og en masse andre måder at miste sine fotos.
Husk på, at hvert enkelt foto du har taget er en lille tidslomme – tiden er ‘frosset’, og det kommer aldrig igen. Mister du fotos af Eiffeltårnet, Big Ben, Den lille havfrue el. lign. er ulykken nok ikke så stor, du kan altid tage tilbage og tage et nyt foto. Men hvad med moster Elses 60 års fødselsdag, lille Børges dåb og andre ‘uerstatelige fotos’?
For at bevare dine fotos sikkert for eftertiden og give dig (og andre) en mulighed for at finde rundt i dine fotos, bør du indarbejde en arbejdsgang for det at tage fotos – med et smukt nudansk ord … workflow.
Der er et par sikkerhedsregler du altid bør følge –
- Når du sætter USB-kablet i computeren, eller tager det ud – skal kameraet være slukket.
- Når du tager hukommelseskortet ud af kameraet eller sætter det i, skal kameraet være slukket.
- Skifter du batteri eller objektiver, skal kameraet være slukket.
- Gem mindst en kopi af dine fotos, som er skrivebeskyttet og du derfor aldrig kan redigere i ved et uheld.
- Gem en kopi af dine fotos så hurtigt som muligt, brug evt. wi-fi forbindelser til at overføre dem til internettet, din smartphone eller en harddisk mens du tager billeder.
- Husk på, at de forskellige medier – CD, DVD, Blue-Ray, SD-kort, USB nøgler og harddiske ikke kan sikre dine data for evigt, men har en bestemt levetid (se også Dataholdbarhed).
I det efterfølgende opbygger jeg model for at få organiseret dine fotos og gemt dem sikkert.
Under optagelserne:
I mange kameraer, er der mulighed for at gemme dine fotos på to kort. Har du den mulighed bør du udnytte den. Fx optag dine billeder i både JPG (PNG) og RAW. Allerede her har du en ekstra backup af dine billeder, hvis det ene kort går i stykker undervejs.
Hvis det er vigtige fotos, fx bryllup, konfirmation eller lignende, bør du have mindste tre kortsæt, fx 3 x 2 SD-kort eller 3 x 1 SD-kort + 1 CF-kort, jo flere sæt jo bedre. Du starter med kortsæt 1 (husk at nummerere dem) og tager et lille antal billeder, fx 5, 10 eller 20 billeder. Når du har taget det lille antal, skifter du til kortsæt 2 (husk at slukke kameraet!) og tager endnu en række billeder (5-10 styk) og skifter derefter til næste sæt.
Du gentager dette ved at cirkulere mellem de forskellige kortsæt. Kameraet kan selv finde ud af at skifte billednummer, så du vil ikke overskrive de fotos der allerede er på kortet og som er optaget tidligere.
På denne måde vil du få små, kronologiske ‘bidder’ af hele fotooptagelsen på flere kort.
Hvis du kun bruger et kort og kun har en kortplads, vil du miste ALLE billederne såfremt kortet går i stykker, og du har den ‘fornøjelse’ at ringe til brudeparret og fortælle at du har mistet alle deres bryllupsbilleder …
Har du to kortpladser og ikke bruger rotationsprincippet, vil du ikke miste nogen billeder – SÅFREMT det kun er et kort som går i stykker. Går begge kort i stykker mister du igen alle billeder.
Bruger du rotationsprincippet og kun har en kortplads, vil du ikke miste ret meget af helheden (jo flere kortsæt, jo mindre mister du).
Bruger du rotationsprincippet med to kortpladser, vil du kun miste billeder hvis BEGGE kort i samme sæt går i stykker. Alternativt skal 3 eller flere kort svigte for at du mister billeder eller begge kortpladser i kameraet går i stykker på samme tid.
Hvis du har to kortpladser, og du kan overskue det, kan du efter få billeder, fx 5, skifte det ene kort og efter 5 andre billeder skifte det næste kort i sættet. Du får dermed virkelig billedoptagelsen opdelt i endnu mindre bidder.
Det kan selvfølgelig være overvældende at bruge rotationsprincippet, og man kan da også tillempe det til situationen. Er man turist og tager billeder af de forskellige monumenter manb ser undervejs, kan man tillade sig at tage lidt større serier på hvert kortsæt. Modsat dette, optager du billeder af vigtige begivenheder, fx bryllup, konfirmation el. lign., bør du anvende rotationsprincippet med et lavt antal billeder per skift.
Hvis du har mulighed for at overføre dine billeder, mens du skyder dem, fx vha. wi-fi eller USB kabel vil det være meget bedre, men lad være med at lade det erstatte rotationsprincippet som beskrevet ovenfor.
Efter optagelserne, før redigering osv.:
Når du har fået taget alle de fotos du ønsker, er det nu vigtigt at få dem sikret. Så længe de ligger på dine hukommelseskort – endda alle samlet på samme sted (i lommen eller tasken) – er de ekstremt følsomme, taber du din taske, bliver den stjålet eller sker der på anden måde noget med kortene, er billederne tabt for evigt.
Så det vigtigste er nu, at få dem gemt (og organiseret) mange steder – før man begynder at arbejde med dem.
Mange fotoredigerings programmer, fx Photoshop, Lightroom mm., har indbygget funktioner til at organisere og styre dine fotos. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har brugt dem så meget, nok mest p.g.a. de er lidt tunge at arbejde med og kræver en masse information bliver tastet ind.
Jeg har opbygget et filsystem, hvor jeg udnytter at stifinder i Windows sorterer filer og mapper. Man kunne kalde det et minimum system (se under Filsystem).
Ude i marken uden mulighed for at komme til hovedcomputeren:
Når jeg ikke har mulighed for at overføre billederne til mit netværk og hovedcomputer, kopierer jeg billederne over på min bærbare under en midlertidig filmappe – evt. i undermapper for jpg og raw billeder. Filerne i denne mappe skrivebeskyttes med det samme. Samtidigt sørger jeg for, at få overført mindst to kopier til to andre, eksterne medier, fx usb-nøgle, DVD, ekstern harddisk. Er der mulighed for internet kopierer jeg også billederne (ikke raw) til min konto hos OneDrive.
Jeg har dermed fået mindst tre kopier af billederne forskellige steder.
Inden jeg gør mere, kigger jeg billederne på medierne igennem, fx med IrfanView som også kan vise RAW billeder. Når jeg er sikker på, at billedfilerne er i orden og der ikke er sket noget i kopieringen, sletter jeg billederne på kortene, så kortene er klar til nye optagelser.
Har man kort nok til at kunne bruge næste dag eller næste session, kan det være en fordel at skrivebeskytte kortene og ikke slette dem før man kommer hjem (så har man da en kopi mere).
Med adgang til hovedcomputer:
På min hovedcomputer har jeg oprettet en filmappe, som jeg har døbt ‘Temp Billeder‘. Denne mappe er indgangsdøren for billederne til min hovedcomputer og hjemmenetværket.
Alle billeder bliver kopieret ind i mappen Temp Billeder, eventuelt omdøbes de på nuværende tidspunkt (sparer en hel del arbejde).
Derefter kopieres de til fotomappen på hovedcomputeren, og skrivebeskyttes. Dette efterfølges af en kopiering til et netværksdrev alternativt en ekstern usb harddisk, igen skrivebeskyttes de.
Der kopieres derefter til min OneDrive konto. Man kan også leje plads på en anden form for server, der kan gemme RAW billeder, fx Crashplan.
Til sidst kopierer jeg fotomappen ned på den midlertidige mappe for filer der skal skrives til en BlueRay disc for at optimere brugen af diske. En BlueRay disk kan indeholde ca. 24-25 Gb data.
Hvis du tager backup af din hovedcomputer, som jeg gør jævnligt, vil billederne også indgå i denne backup. Har du et netværksdrev, som du også tager backup af, vil billederne også indgå i den backup.
Når al kopiering er sluttet og billedfilerne er kontrolleret, sletter jeg kortet, filerne på min bærbare, Temp billeder og USB nøgler mv.
Du har nu dine billeder gemt 3-4 steder og når der tages backup yderligere 1-2 steder. Altså du kan have op til 5 kopier. Er det ikke lidt voldsomt? – jo, men jeg har prøvet at miste omkring 1.000 billeder da min harddisk besluttede sig for at stoppe … 1.000 billeder tabt.
Grunden til jeg gemmer billederne på en BlueRay disk er, at den vil holde på data omkring 25-30 år, mens man ikke skal regne med mere end 3-5 års holdbarhed på harddiske mv. (se iøvrigt Dataholdbarhed).
Arbejde med billederne:
Når du nu skal til at arbejde med billederne, kan der være en stor risiko for, at du overskriver de originale billeder med dine rettelser – dog ikke med programmer som Lightroom. Hvis du arbejder med JPG billeder kan du også risikere at reducere kvaliteten hver gang du gemmer dine billeder.
Så det jeg gør, er at have en mappe jeg kalder artwork (du kan kalde den hvad du vil). I den opretter jeg en undermappe med billedets filnavn (uden fil type) alternativt en sigende titel. Før jeg begynder at redigere, kopierer jeg både RAW og JPG billede til denne mappe – og arbejder på de billeder; jeg isolerer dermed mine originale billeder fra mine arbejdsbilleder.
Når du har frembragt nogle små mesterværker, kan du gemme dem i de forskellige fotomapper under en undermappe kaldet artwork, denne kan eventuelt deles ind i forskellige mapper/albums med dine færdige billeder.