| Kepler fandt, at lyset (lysmængden) aftager med kvadratet på afstanden. En naturlov som solen, stjernerne og vores flashlys (lamper) bliver nødt til at overholde. Dvs. måler du en lampes lysmængde (lysstyrke) på 1 meters afstand og derefter på 2 meters afstand, vil lysmængden kun være ¼ (afstanden fordoblet – 2 -> 2² = 4). Denne naturlov kan illustreres med diagrammet til højre. |  |
| Vender vi kort tilbage til vores blænde i kameraet, snakkede vi om et stop op eller et stop ned. Går vi et stop op betyder det, at vi gør blændeåbningens areal dobbelt så stort og lader derfor dobbelt så meget lys passere til sensoren. Går vi et stop ned, betyder det at vi halverer arealet og derfor halverer mængden af lys der kommer igennem. Blænderækken er (hele stop): 1.0 – 1.4 – 2.0 – 2.8 – 4 – 5.6 – 8 – 11 – 16 – 22 – 32 – 45 – 64, hvor den mindste f-værdi er den største blændeåbning. Lysmængden kan altså styres på to måder, ved hjælp af blænden og ved hjælp af afstanden mellem lyskilde og motiv. Desuden indgår der en faktor to i begge metoder. så vi kan tillade os at lave noget ‘talmagi’. Først og fremmest lader vi både ISO og lukker hastighed være konstant. Lukker hastigheden fordi den som regel er givet på grund af kameraets flashsynkronisering ved 1/60 sekund samt det faktum, at flashpulsen er så kort i forhold til, hvor lang tid lukkeren er åben, at lukker hastigheden ingen indflydelse har. Vi lader lysfølsomheden være konstant indtil videre ved ISO 100. Hvis vi nu sætter en lampe op 8 meter fra motivet og derefter måler den nødvendige blænde til at være f11, hvis vi skal eksponere korrekt. Tricket er, at vi nu sætter disse to tal en i en tabel. Den ene række er afstanden mellem motiv og lys, men i stedet for en lineær skala, bruger vi blænderækken (se nedenfor). I den anden række indsætter vi blænderækken, men vender den om, så den starter med de høje blændetal og går mod de lave (omvendt rækkefølge). Vi sætter nu afstanden på 8 meter ud for det blændetal vi målte, her f11 (se nedenfor – de røde tal) | |
 | |
| Vi har nu lave en lille afstand-blænde regnemaskine. Fx halverer vi afstanden til 4 meter, får vi 4 gange så meget lys, som vi skal sørge for blænden får blændet af. Faktisk skal vi gå fire stop ned; f11 til f16 halverer lyset, f16 til f22 halverer lyset – altså at gå fra f11 til f22 giver os kun 1/4 lys. Hvis man ser på tabellen ovenfor, kan man se, at flytter vi lampen til fire meter fra motivet, står afstand 4 meter direkte over blænde f22. Vi kan altså aflæse hvordan vi skal sætte blænden i forhold til afstanden mellem lampe og motiv. Bemærk, ændrer vi lampens lyseffekt, vil tabellen også blive ændret. Hvis lampen var en flash kan man også se, at jo længere væk vi kommer fra motivet, jo større blændeåbning har vi behov for. Hvis vores objektiv kun kan gå ned til f5.6, vil vores flash kun række ud til 16 meter – så det at bruge flash i en stor arena er næsten håbløst, flashen kan simpelthen ikke oplyse motivet nok når man sidder 50-100 meter væk. Netop dette har flashfabrikanterne taget højde for. Når man skal vide, hvor stærk flashen er for at vide hvor langt væk den kan nå bruger man flashens ledetal på engelsk ‘guide number’ eller bare GN. Dette ledetal er defineret som – GN = F-værdien på 1 meters afstand ved fuld udladning, ved en følsomhed på 100 ISO Det skrives som regel som F(ISO 100,m) – fx ledetal 32(100,m). De nyere flash har som regel mulighed for at indstille selve reflektoren der sidder i flashen, for at sprede lyset mere eller mindre. Så derfor ser man ofte, at der er forskellige ledetal afhængig af den brændvidde man bruger. Man skal også tænke på, at ledetallet gælder kun hvis der ikke er noget der dæmper lyset, fx en softboks eller diffuser. Man kan nu opstille en tabel som vi så tidligere ud fra flashens ledetal og afstand til motivet (se nedenfor), vi bruger her en flash med et ledetal på 32. | |
 | |
| Ledetallet betød jo, at det var den blænde, som man skulle bruge ved 1 meters afstand mellem flash og motiv. Så derfor sætter vi blænde 32 overfor afstand 1 meter og vi har nu en regnemaskine for vores flash. Derfor ved en afstand mellem motiv og flash på 8 meter, skal vi sætte vores blænde til f4.0. Kan vi kun sætte den mindste blænde til f5.6 betyder det at flashen maksimalt kan nå en afstand på 5,6 meter. Generelt kan man anvende følgende beregningsmetoder (formler) – Ledetal (GN) = f-værdi x distance i meter (mellem flash og motiv), nyttigt hvis lyset er dæmpet – man kan udmåle f-værdien vha. en lysmåler og derved finde ledetallet. | |
| Hidtil har vi fastholdt ISO værdi (ISO 100). Når vi begynder at ændre på denne parameter, skal vi til at have fat i eksponeringstrekanten og eksponeringsværdier. Hvis vi fx går fra en ISO 100 til en ISO 400 (to stop op), forøger vi sensorens følsomhed og der kræves mindre lys for at få den korrekte eksponering – i dette tilfælde (to stop op) betyder det, at vi kun har brug for 1/4-del lys i forhold til ISO 100 følsomheden. Vi kan jo få 1/4-del lys ved at fordoble afstanden mellem motiv og flash. Så hvis vi rykker f32 to trin til højre, så blænden står over for den dobbelte afstand (2 meter), har vi justeret vores tabel i forhold til en ny ISO værdi (se nedenfor) | |
 | |
Nyttig viden om fotografering og video