| Ingen tvivl om, at autofokus er til gavn og nytte. Uden autofokus skal vi selv fokusere manuelt – selv med spejlrefleks kameraer skabte det en række udfordringer. Men – autofokus kan bruges forkert, måle forkert eller simpelthen blive ‘forvirret’. |  |
 | Brugt rigtigt, vil man tage ‘skarpere’ billeder end hvis man fokuserede manuelt. I visse situationer (fx sport – aktion) vil det være næsten umuligt at få skarpe billeder uden autofokus |
Der er principielt to metoder, som kan bruges til at evaluere om et motiv er i fokus.
- Faseforskyding (phase detection)
- Kontrastmåling (contrast detection)
De fleste kamera modeller bruger begge metoder – billige kompaktkameraer og smartphone kameraer bruger ofte kun den ene af disse to metoder (kontrast måling).
I spejlrefleks kameraer er der en dedikeret sensor til autofokus, mens spejlløse kameraer bruger sensoren. Spejlløse High-end systemkameraer har en sensor, hvor fokuspunkterne til måling ved hjælp af faseforskydning er indbygget i sensoren. De mere simple kameraer bruger udelukkende konstrastmåling.
Når man bruger live view i spejlreflekskameraer, bruger kameraet sensoren til autofokus ved hjælp af kontrastmåling. Den mest præcise fokusmetode er faseforskydning, så derfor kan man opleve en forringelse når kameraet anvender kontrastmåling.
Begge målemetoder virker bedst ved lige linjer vinkelret på sensoren og høj kontrast. Derfor er mange fokussensorer opbygget med to måleceller sat vinkelret på hinanden i et område omkring centrum.
I dagens kameraer er det normalt med flere fokuspunkter over billedefladen.
Autofokus systemet i kameraet.
De forskellige fabrikanter kalder tingene lidt forskelligt, men som regel består fokussystemet af følgende fire overordnede elementer –
- Hvornår aktiveres fokussystemet
- Hvor tit fokuserer systemet
- Hvad fokuserer systemet på
- Hjælpefunktioner og indstillinger af fokussystemet
1. Hvornår aktiveres fokussystemet?
Hvis autofokus systemet var slået til hele tiden mens kameraet var tændt, ville systemet hurtigt dræne batterierne. Fabrikanterne har derfor valgt, at kameraet først aktiveres og fokuserer ved bestemte begivenheder.
Det er næsten standard, at autofokus aktiveres når udløserknappen trykkes halvt ned. Små kompaktkameraer og smartphones aktiverer fokussystemet når man trykker på skærmen.
Man kan i mange kameraer indstille kameraet til IKKE at aktivere fokussystemet når udløserknappen trykkes halvt ned. Ofte er det muligt at tildele en af funktionsknapperne den funktion eller der er en knap kaldet AF-S / AF-C eller AE lock som kan tildeles den funktion.
I nogle kameramodeller kan man endvidere indstille kameraet til først at fokusere lige før man tager billedet; kameraet fokuserer altså når man trykker udløserknappen helt ned og tager derefter billedet.
2. Hvor tit fokuserer systemet?
Når fokussystemet er aktiveret, arbejder fokussystemet ofte på en ud af tre måder.
- Manuel (M)
- Enkelt fokusering – fokuserer kun én gang (Single servo – AF-S)
- Kontinuert fokusering (Continous Focus – AF-C)
Manuel (M): Kameraet vil ikke fokusere, man skal selv bevæge fokusringen på objektivet. Tit bruges autofokus sensoren til at give en indikation af, om man har opnået fokus (distance måling), fx ved en lampe skifter farve fra rød til grøn i søgeren.
Enkelt fokusering: Kameraet fokuserer når systemet aktiveres og holder denne fokusering indtil billedet tages eller systemet aktiveres igen. Denne fokuseringsmetode er bedst til stationære motiver; bevæger motivet sig, og især væk fra eller mod kameraet, vil motivet komme ud af fokus. Den kan også anvendes til motiver i bevægelse, hvor billedet bliver taget umiddelbart efter fokusering.
Kontinuert fokusering: Når fokussystemet aktiveres, vil kameraet fokusere i fokuspunktet og derefter justere fokus kontinuerligt indtil billedet er taget eller systemet reaktiveres. Denne metode er velegnet til motiver i bevægelse; man fokuserer på motivet, fx en fugl der flyver, og systemet vil nu ‘følge’ motivet hen over billedet og springe fra fokuspunkt til fokuspunkt for at holde motivet skarpt.
Man kan ofte indstille, hvilke fokuspunkter på sensoren motivet må bevæge sig indenfor før kameraet slipper fokus og finder et nyt fokuspunkt. I forbindelse med kontinuert fokus og zone fokus (se nedenfor), kan mange kameraer også arbejde med 3D fokusering, det vil sige at kameraet prøver at regne ud hvor motivet – og dermed fokus – vil være når lukkeren udløses.
3. Hvad fokuserer systemet på?
Det er yderst sjældent at et motivs enkelte bestanddele (fx træer, huse og mennesker) befinder sig i samme fokusplan.
Derfor kan der være for mange fokuspunkter (51 i D300s) og man må udvælge et bestemt der skal være i absolut fokus og sætte sin lid til dybdeskarphed og/eller hyperfokal distance for resten af punkterne.
Der er grundliggende to metoder til at vælge fokuspunkt.
Automatisk fokuspunkter: Kameraet kan forsøge at finde de bedste fokuspunkter ud fra sensorens forskellige punkter, og i mange tilfælde flere som tilsammen vil give et skarpt billede – overordnet set. Dette kaldes ofte automatisk eller zonefokus.
Nogle kameramodeller kan også inddele billedfladen i flere zoner, hvor det kun er de fokuspunkter, der er indenfor zonen, som bruges.
Endvidere kan mange kameramodeller også genkende ansigter – endda øjne – som de så fokuserer på; denne funktion er meget ofte koblet sammen med de forskellige automatiske arbejdsmodeller (fx portræt funktion).
Enkeltpunktsfokus (gruppefokus): Lader vi kameraet bestemme, hvor der skal fokuseres, er vi ofte uenige i valget; et godt eksempel er svanen ovenfor, kameraet syntes at grenen i forgrunden var det absolut bedste at fokusere på (linje og kontrast), mens jeg ville fokusere på svanen.
Derfor måtte jeg skifte til det der hedder enkeltpunktsfokus. Vi kan selv bestemme hvilket af kameraets punkter vi vil bruge til at fokusere. Nogle kameramodeller har ikke mulighed for at skifte mellem de enkelte punkter og fokuserer kun ved hjælp af det miderste punkt – hvad gør man så?
Man drejer kameraet, så det man vil fokusere (og måle lyset på) er i centrum (fokuspunktet). Derefter trykker man udløserknappen (alt. AF-S knappen) halvt ned – og holder den nede, mens man drejer kameraet tilbage og komponerer billedet. Dette kræver, at kameraet står på Enkelt Fokusering.
I nogle kameramodeller kan man bruge en metode, som nærmer sig valget af automatiske fokuspunkter. Man udvælger en gruppe af fokuspunkter (typisk 9), som kan bruges til fokusering. Kameraet vil primært bruge centerpunktet til fokusering, men hvis fokus ikke kan opnås i dette punkt vil kameraet bruge et eller flere af de omgivende punkter.
4. Hjælpefunktioner og indstillinger af fokussystemet
Indstilling af valg af fokuspunkt og fokusmetode, sker ofte ved hjælp af en eller flere knapper på kameraet og/eller objektivet. Man kan også på nogle kameramodeller finde det i indstillingsmenuen.
Hvornår systemet aktiveres kan ofte indstilles i indstillingsmenuen. Samme sted kan man også definere hvilken knapper der bruges til at aktivere systemet, hvis man har mulighed for funktionsknapper. Hvis det ikke er muligt at indstille hvornår systemet aktiveres, kan kameraet kun bruge metoden med at trykke udløserknappen halvt ned.
Da autofokus funktionen er meget afhængig af om der er lys nok (se nedenfor), har mange kamera modeller indbygget et hjælpelys, eventuelt i forbindelse med den indbyggede flash. Der er med stor sandsynelighed et menupunkt, hvor man kan slå dette til eller fra.
En anden ‘nyttig’ funktion er, at man kan indstille kameraet til kun at tage / først at tage billeder, hvis motivet i fokuspunktet er i fokus. Ganske nyttigt redskab til at altid få skarpe billeder – indtil den dag man går glip af et billede, fordi det ikke er skarpt nok. Så brugen af denne funktion er smag og behag og i hvilken situation man er i når billederne optages.
Hvis kameraet har mulighed for at begrænse området, hvor motivet må bevæge sig i under kontinuerlig fokusering, finder du indstillingen af dette i indstillingsmenuen.
Det er også muligt at indstille den tid, der skal gå, før kameraet begynder at fokusere igen når man bruger kontinuerlig fokusering.
De fleste objektiver og kameraer er massefabrikeret, så der vil være små afvigelser i autofokussystemet. Det kan fokusere lidt foran eller lidt bagved motivet. Normalt vil det ikke være et problem, kun i de tilfælde, hvor man har en meget lille dybdeskarphed, kan det ses tydeligt.
Der er meget ofte en mulighed for at finjustere autofokussystemet til de forskellige objektiver man bruger. På nuværende tidspunkt, vil jeg ikke gå nærmere ind på dette. Hvis du vil prøve, at justere dine objektiver, så vær sikker på du kan ‘nulstille’ alle dine ændringer – FØR DU BEGYNDER.
Autofokus problemer.
Autofokussystemet er ikke uden problemer. Hvis man ikke har slået spærringen af uskarpe billeder til, kan man risikere at tage uskarpe billeder, og nogle gange opdager man det ikke på den lille kameraskærm.
Lys og kontrast: Autofokussystemet kræver en del lys. Er der ikke lys nok vil systemet ikke fokusere. Det generelle lysniveau kan være for lavt (fx ved flashoptagelser), men også at objektivets største blændeåbning er alt for lille kan have en indflydelse (mens kamera indstiller sig, er blænden åbnet helt og lukker først ned lige før optagelse). En generel tommelfingerregel er, at den mindste blænde ikke må være større end f5.6 – f8 er lige på grænsen. Husk også på, at eventuelle filtre vil nedsætte lysmængden og resultere i, at autofokussystemet ikke fungerer optimalt.
Der skal også være kontrast i fokuseringsområdet, specielt hvis kameraet benytter sig af kontrastmåling. en ensartet flade vil det normalt ikke være muligt at fokusere på.
En indikation af, du ikke har lys eller kontrast nok, kan være at autofokus bevæger objektivets fokusmekanik frem og tilbage. Et andet kan være, at kameraet ikke vil tage billeder (hvis kameraet kun vil tage billeder med motiv i fokus).
For mange fokuspunkter (automatisk fokuspunkt) kan betyde at systemet ikke kan ‘beslutte’ sig til, hvilke det vil bruge. I det tilfælde vil systemet normalt falde tilbage til fabrikantens forudvalgte fokuspunkt – ofte i centrum.
Forkerte punkt(er) bliver valgt i automatisk fokuspunkt. Det kan som regel ordnes ved at slippe udløserknappen og igen trykke den halvt ned. Men nogle gange vil systemet ganske simpelt ikke vælge det punkt vi ønsker, og så er der kun at gå over i enkeltpunktfokus og selv udvælge punktet.
Hvis systemet kører i kontinuerlig fokus, og der passerer et objekt mellem kamera og motiv. Kameraet kan måske fokusere på objektet og bagefter have svært ved, at finde det oprindelige motiv. Det kan til tider løses ved at sætte den tid der går mellem fokuseringerne.
Motivet flytter sig inden billedet bliver taget og kameraet derfor ikke når at fokusere på ny. Specielt i enkeltfokusering kan dette være en mulighed, eller hvis den tid der er mellem fokuseringerne er for lang i kontinuert fokus.
Næst efter eksponering er fokus vigtig for at tage ‘gode’ billeder. Autofokus er et glimrende hjælpemiddel til dette. Ofte vil billeder taget med autofokus være skarpere end billeder taget med manuel fokusering.
Derfor er det vigtigt at man kender sit kameras autofokus system, dets indstillinger og brugen af det – og det er vigtigt at man træner og øver sig i at bruge det, så man kender dets begrænsninger.