7.3: Lukkerhastighed og flash


Flashen afgiver lys i et meget kort stykke tid (fx som grafen nedenfor). Som vi så under flash og omgivende lys (se her) vil det lys, der eksponerer billedet, være summen af det omgivende lys og flashens lys.
Når flashpulsens længde (det grå område) er mindre end den tid lukkeren er åben (her 1/500 sekund), har lukkerhastigheden ingen indflydelse på, hvor meget flashlys der kommer frem til sensoren og dermed eksponeringen af billedet. Kun sensorens ISO følsomhed og blænden vil have indflydelse på eksponeringen.

Lukkerhastighed, blænde og ISO vil stadig have indflydelse på eksponeringen af billedet med hensyn til det omgivende lys.

Nedenstående billeder illustrerer, at lukkerhastigheden ingen indflydelse har på eksponeringen. Det omgivende lys er filtreret fra, ved at gå ned i ISO (stoppe ned) og gå op i blænde (stoppe ned), indtil billedet er sort ved det omgivende lys alene.

Flashen er sat på fuld styrke, hvilket med min studieflash betyder, at flashpulsens længde er ca. 1/200 sekund. Endvidere er der nogle få millisekunders forsinkelse fra lukkeren er åben til flashen fyres af. Kameraet kan synkronisere flashen ved en lukkerhastighed op til 1/250 sekund (1/320 sekund).

  • Lukkerhastighed: 1/15 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm
  • Lukkerhastighed: 1/30 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm
  • Lukkerhastighed: 1/60 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm
  • Lukkerhastighed: 1/125 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm
  • Lukkerhastighed: 1/160 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm
  • Lukkerhastighed: 1/200 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm

Billedet er blevet lidt mørkere, fordi der er en lille forsinkelse fra lukkeren åbner til flashen fyres af. Derfor ‘mangler’ der en lille del af lyset fra flashpulsen og billedet bliver lidt mørkere (undereksponeret)

  • Lukkerhastighed: 1/250 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm

På grund af forsinkelsen mellem lukkeren åbner og flashen fyres af, er lukkeren her begyndt at lukke igen, før flashen er fyret af (før flashpuls starter i diagrammet). Man får derfor den lille sorte stribe forneden. Samtidigt er der mindre lys til rådighed og billedet bliver undereksponeret.

  • Lukkerhastighed: 1/320 sekund
  • Blænde: f8
  • ISO: 64
  • Brændvidde: 45mm

Kameraet vil have lukkeren fuldt åben op til 1/320 sekund og kan derfor (teoretisk) synkronisere på den hastighed. Imidlertid er der en forsinkelse fra lukkeren åbner og til flashen fyres af (Det trådløse system plus selve flashen) på nogle få millisekunder. Derfor vil den sorte stribe forneden i billedet blive mere udtalt ved denne lukkerhastighed. Samtidigt vil kameraet ikke ‘få glæde’ af hele flashpulsen og billedet bliver stærkt underbelyst.