Som Newton beviste, består det hvide lys af en blanding af forskellige bølgelængder (farver). En blanding af hele spektret med den samme intensitet vil give en ren hvid farve eller en gråtone afhængig af intensitetsniveauet.
Når dette hvide lys rammer vores motiv, vil motivets forskellige farver reflektere lyset med den bølgelængde som farven har – andre vil blive opsuget (subtraktiv farveblanding). Vi vil derfor ‘se’ et motiv med et spektrum af farver, fx venstre billede, gengivet naturligt.
Hvis lyskilden IKKE har samme intensitet hen over spektret, fx de grønne bølgelængder har en højere intensitet end de andre, vil billedet få et ‘farvestik’, dvs. at de grønne reflekterede farver vil dominere billedet (fx, 2. billede).
Vores hjerne kan kompensere for dette, så farverne vil optræde naturligt, selv om der er en farvegruppe der er mere intens end andre.
Kameraet kan ikke justere for dette, men kun optage billedet, som det ser ud på sensoren.
Man må derfor justere (kompensere) for lyskildens sammensætning (intensitet hen over spektret). Denne kompensation kaldes justering af hvidbalancen.
