6.1: Lysets farver – hvidbalancen


Lysets farver – hvidbalancen

  • Som Newton beviste, består det hvide lys af en blanding af forskellige bølgelængder (farver). En blanding af hele spektret med den samme intensitet vil give en ren hvid farve eller en gråtone afhængig af intensitetsniveauet.
  • Når dette hvide lys rammer vores motiv, vil motivets forskellige farver reflektere lyset med den bølgelængde som farven har – andre vil blive opsuget (subtraktiv farveblanding). Vi vil derfor ‘se’ et motiv med et spektrum af farver, fx venstre billede, gengivet naturligt.
  • Hvis lyskilden IKKE har samme intensitet hen over spektret, fx de grønne bølgelængder har en højere intensitet end de andre, vil billedet få et ‘farvestik’, dvs. at de grønne reflekterede farver vil dominere billedet (fx, 2. billede).
  • Vores hjerne kan kompensere for dette, så farverne vil optræde naturligt, selv om der er en farvegruppe der er mere intens end andre.
  • Kameraet kan ikke justere for dette, men kun optage billedet, som det ser ud på sensoren.
  • Man må derfor justere (kompensere) for lyskildens sammensætning (intensitet hen over spektret). Denne kompensation kaldes justering af hvidbalancen.

Forskellige farvetemperaturer

TemperaturLyskilde
1.700 KFlamme (tændstik), lavtryks natriumlamper
1.850 KStearinlys, solopgang / solnedgang
2.400 KAlmindelig glødelampe
2.550 K”Blød” hvid glødelampe
2.700 K”Blød” hvid sparepære (fluorencent) og LED pære
3.000 KVarm hvid sparepære (fluorencent) og LED pære
3.200 KStudie fotolamper etc.
3.350 KStudie ”CP” lampe
5.000 KDagslys (horisonten), fluorencent rør, kold hvid / dagslys sparepære (fluorencent)
5.500 – 6.000 KDagslys (midt på dagen), elektronisk flash
6.200 KXenon plasma lampe
6.500 KDagslys overskyet
6.500 – 9.500 KFladskærme (LCD) og katodestråle skærme (CRT)
15.000 – 27.000 KKlar blå himmel, dagslys