3.2: Eksponeringsværdi (EV)


Eksponeringsværdi er et begreb, som fortæller noget om sammenhængen mellem blænde og lukker i forhold til, hvor meget lys der er og ‘filmens’ (sensorens) følsomhed over for lys (ISO-værdi).

Man kan udregne eksponeringsværdien (EV) for lys og ISO-værdien (se nedenfor), og man kan udregne eksponeringsværdien (EV) for blænde-lukker kombinationer (se nedenfor).

De to værdier skal være lig med hinanden, for at man får et korrekt eksponeret billede.

EV skal ikke opfattes som en absolut værdi, men mere som en form for ‘mellemregning’ eller relativt resultat.


Eksponeringsværdi af Lysmængde og ISO-værdi.

Når man udregner ovenstående værdi vil man få et tal, der er uden enheder.

 



Når vi fordobler lysfølsomheden (fx går fra ISO 100 til ISO 200), svarer det til, at vi lægger en (+1) til eksponeringsværdien (EV).

Man siger også, at man går et stop op for hvert trin man fordobler følsomheden.

Når man fordobler lysfølsomheden, skal der halvt så meget lys til at eksponere sensoren korrekt.

Tilsvarende, hvis vi halverer lysfølsomheden (fx går fra  ISO 400 til ISO 200), skal man trække en (-1) fra eksponeringsværdien (EV).

Man siger da, at man går et stop ned for hvert trin vi halverer lysfølsomheden.

Når man halverer lysfølsomheden, skal man bruge dobbelt så meget lys til eksponere sensoren korrekt.

 


På grafen (udregnet efter formlen) kan man se, at en fordobling af lysfølsomheden ved samme lysstyrke vil betyde at EV forøges med en (+1 EV).

 

Typiske eksponeringsværdier ved ISO 100

Vælges en højere lysfølsomhed (fx ISO 400), skal man lægge det tilsvarende antal trin (stop op) til de opgivne tal

Fx ISO 100 -> ISO 400 (to stop op – to trin op)

Gadebelysning, indendørs normal belysning, kontorbelysning EV(100) = 6 – 8 bliver til EV(400) = EV(100) + 2 eller EV = 8 – 10

 


Justering af lyset til sensorens følsomhed

Lysmængden der kommer ind til sensoren, skal justeres til sensorens følsomhed. Det anvender man blænde og lukkerhastighed til.

Samspillet mellem lukker og blænde, kan også stilles op i formel der beregner en eksponeringsværdi EV.

For at få den korrekte eksponering, skal EV (lys, ISO) være lig med EV (blænde, lukker).

 

Beregner man eksponeringsværdien af forskellige kombinationer blænde og lukkerhastigheder, får man nedenstående diagram.

Bemærk når vi går et stop ned (fx f2.8 -> f4 eller 1/125 -> 1/250), forøges EV med en (EV+1).

Dette er et udtryk for at vi halverer lysmængden der kommer gennem blænde/lukker og derfor må kompensere ved at fordoble den omgivende lysmængde eller fordoble sensorens følsomhed for at opnå korrekt eksponering.

Ofte er det omgivende lys konstant og vi kan ikke ændre på mængden af lys der er reflekteret fra motivet. Derimod har vi mulighed for at ændre på parametrene ISO (følsomhed), blænde og lukkerhastighed.

Sammenhængen mellem disse tre kan illustreres ved hjælp af eksponeringstrekanten.

Når vi anvender kameraet på automatisk, beregner kameraets computer alle disse ting for os og indstiller ISO, blænde og lukker til, den efter kamerafabrikantens synspunkt, bedste indstilling af blænde, lukker og ISO.

Når vi selv tager kontrol af billedets eksponering, skal vi begynde at arbejde med ovenstående formler og grafer.  Selv om vi i dag har avancerede og effektive lommeregnere, vil det jo nok være lidt for meget, at hive den frem, hver gang vi skal skyde en stribe billeder.

Så derfor er der udarbejdet en række hjælpemidler vi vil se nærmere på (se under relevante menupunkter).