{"id":275,"date":"2019-04-08T15:41:48","date_gmt":"2019-04-08T13:41:48","guid":{"rendered":"https:\/\/koustrup.com\/?page_id=275"},"modified":"2021-10-21T16:45:38","modified_gmt":"2021-10-21T14:45:38","slug":"sensoren","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/foto-video.dk\/?page_id=275","title":{"rendered":"2.4: Sensoren"},"content":{"rendered":"<nav aria-label=\"breadcrumbs\">\n            <div class=\"breadcrumb-container theme1\">\n                <ol>\n                    <li><a title=\"Du er her\" href=\"#\"><span>Du er her<\/span><\/a><span class=\"separator\">&gt;&gt;<\/span><\/li>\n                    <\/ol>\n            <\/div>\n        <\/nav>    <script type=\"application\/ld+json\">\n        {\n            \"@context\": \"http:\/\/schema.org\",\n            \"@type\": \"BreadcrumbList\",\n            \"itemListElement\": [\n                 {\n                            \"@type\": \"ListItem\",\n                            \"position\": 1,\n                            \"item\": {\n                                \"@id\": \"#\",\n                                \"name\": \"Du er her\"\n                            }\n                        }\n                                                    ]\n        }\n    <\/script>\n   \n    <script>\n            <\/script>\n\n<hr \/>\n<p>\u200b<\/p>\n<table style=\"width: 99%; float: center; border: 0; padding: 10px; margin-right: auto; margin-left: auto;\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><img decoding=\"async\" class=\"alignleft size-full wp-image-2853\" src=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/Sensoren-1.jpg\" alt=\"\" width=\"272\" height=\"186\" \/><\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">Sensoren i kameraet er en chip, som er lysf\u00f8lsom. Generelt er alle halvledere lysf\u00f8lsomme (fx ogs\u00e5 computerchips, transistorer og dioder), men i normale kredsl\u00f8b indkapsler man i en lyst\u00e6t indpakning. I kamerasensoren lader man den ene side v\u00e6re \u00e5ben, s\u00e5 lyset kan f\u00e5 adgang til mikro-transistorerne i chippen. P\u00e5 denne m\u00e5de laver man en matrix af halvledere, som kan opfange lyset (fotoner) og omdanne lyset energi til en elektrisk sp\u00e6nding.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Der findes to forskellige former for sensorer; &#8216;Charged Coupled Device&#8217; &#8211; CCD og CMOS sensor.<\/p>\n<p>CCD virker ved, at der opbygges en ladning i de enkelte celler. N\u00e5r sensoren er blevet &#8216;eksponeret&#8217; skiftes disse ladninger ud i et filter-, forst\u00e6rker- og analog til digital konverteringskredsl\u00f8b. Generelt er CCD kredsl\u00f8b mere lysf\u00f8lsomme end CMOS kredsl\u00f8b men langsommere.<\/p>\n<p>CMOS kredsl\u00f8b virker ved, at der til hver pixel er et lysf\u00f8lsomt omr\u00e5de, et filterkredsl\u00f8b, et forst\u00e6rkerkredsl\u00f8b og et analog til digital kredsl\u00f8b. Man kan ved denne teknologi anvende samme fabrikationsmetode som man bruger til andre elektroniske chips. Derfor bliver CMOS kredsl\u00f8bene billigere at fremstille og hurtigere end CCD.<\/p>\n<p>Men denne metode betyder, at det lysf\u00f8lsomme areal bliver mindre og sensoren derfor er mindre lysf\u00f8lsom end CCD sensoren. Det mindre areal betyder ogs\u00e5 at opl\u00f8sningen bliver mindre, idet arealet optaget af det ikke lysf\u00f8lsomme kredsl\u00f8b vil skabe &#8216;huller&#8217; overfladen, hvor lyset ikke bliver m\u00e5lt.<\/p>\n<p>Man er derfor begyndt at inkludere en mikrolinse foran hvert lysf\u00f8lsomme element, s\u00e5 lyset der rammer pixeloverfladen bliver fokuseret p\u00e5 det lysf\u00f8lsomme lag.<\/p>\n<p>CCD bliver i dag mest brugt til &#8216;high-end&#8217; film- og videokameraer, fx hos TV selskaberne og i filmindustrien. CMOS bliver mest brugt i kameraer til fotografering (pga. de lave omkostninger).<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">Sensoren kan beskrives som en samling af spande, hvor hver spand er en enkelt pixel i sensoren.<\/p>\n<p>Disse spande &#8216;opsamler&#8217; lyset mens lukkeren er \u00e5ben.<\/p>\n<p>Hver spand indeholder forskellige kredsl\u00f8b, fx st\u00f8jfilter, forst\u00e6rker, og analog til digital konverter (i CMOS sensoren).<\/p>\n<p>Den tekniske betegnelse for spandende er cavities (hulrum) eller wells (br\u00f8nde).<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright size-full wp-image-2855\" src=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/sensor-tegning-1.png\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"227\" srcset=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/sensor-tegning-1.png 450w, https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/sensor-tegning-1-300x151.png 300w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><img decoding=\"async\" class=\"wp-image-2856 size-medium aligncenter\" src=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/sensor-tegning-3-300x213.png\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"213\" srcset=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/sensor-tegning-3-300x213.png 300w, https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/sensor-tegning-3.png 722w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><img decoding=\"async\" class=\"wp-image-2858 size-medium aligncenter\" src=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/Sensor-tegning-4-768x221-1-300x86.png\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"86\" srcset=\"https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/Sensor-tegning-4-768x221-1-300x86.png 300w, https:\/\/foto-video.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/Sensor-tegning-4-768x221-1.png 768w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 15px;\">Jo flere fotoner, der opsamles i de enkelte spande, jo mere lys er der i det areal som spanden er i.<\/p>\n<p>Antallet af fotoner (m\u00e6ngden af lys) kan m\u00e5les og bliver af analog til digital konverteren omsat til et tal. Fx sort (ingen fontoner) = 0,0000 Volt = 0 eller hvid (spanden er fyldt) = 5,0000 Volt = 255<\/p>\n<p>Tallet er angivet i bin\u00e6r form. Det er computernes interne talsystem med 0&#8217;ere eller 1&#8217;ere kombineret s\u00e5 de angiver et tal,<\/p>\n<p>Fx 00000111 = 7, 00000000 = 0, 11111111 = 255<\/p>\n<p>8 bit som ovenover svarer til det man kalder 1 byte.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">Man kan sige, at hver enkelt lille pixel er som en spand vand, der fyldes op afh\u00e6ngig af<\/p>\n<ul>\n<li>Hvor meget hanen er skruet op (bl\u00e6nde)<\/li>\n<li>Hvor lang tid der er \u00e5ben for hanen (lukker tid)<\/li>\n<li>Hvor fyldt den er giver hvor meget vand (lys) der i spanden<\/li>\n<\/ul>\n<p>Hvor fyldt &#8216;spanden&#8217; er kaldes niveau eller &#8216;level&#8217; p\u00e5 engelsk.<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/Sensoren2.png\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright size-medium wp-image-720\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/Sensoren2-300x182.png\" alt=\"niveauer illustreret ved hj\u00e6lp af en spand vand\" width=\"300\" height=\"182\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 35%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/niveauer-2.png\"><br \/>\n<img decoding=\"async\" class=\" wp-image-733 aligncenter\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/niveauer-2-229x300.png\" alt=\"\" width=\"296\" height=\"388\" \/><\/a><\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: top; width: 65%; border: 0; padding: 5px;\">N\u00e5r sp\u00e6ndingen, som fort\u00e6ller hvor meget lys der er i &#8216;spanden&#8217; skal omformes til et tal sker det ved hj\u00e6lp af et kredsl\u00f8b (analog til digital konverter).<\/p>\n<p>Konverteringen sker til et bin\u00e6rt tal, som vores computere forst\u00e5r; alts\u00e5 tallet er en kombination af 0 og 1 &#8211; s\u00e5kaldte bits.<\/p>\n<p>3 bits: 8 mulige niveauer<br \/>\n4 bits: 16 mulige niveauer<br \/>\n8 bits: 256 mulige niveauer (1 byte)<br \/>\n10 bits: 1.014 mulige niveauer<br \/>\n12 bits: 4.096 mulige niveauer<br \/>\n14 bits: 16.384 mulige niveauer<br \/>\n16 bits: 65.536 mulige niveauer<\/p>\n<p>I dag bruges der mindst 8 bits konvertere, for det meste er det 10 eller 12 bits konvertere. Dyrere kameraer kan ofte g\u00e5 op til 14 eller 16 bits.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Jo h\u00f8jere bitnummer, jo flere niveauer og deraf f\u00f8lgende bedre opl\u00f8sning mht. lysm\u00e6ngden. Men det er p\u00e5 bekostning af lagerplads. Et billede p\u00e5 24 megapixels vil fylde omkring 24 megabytes (ikke komprimeret) ved en 8 bits opl\u00f8sning. Ved 16 bits opl\u00f8sning vil det samme billede fylde cirka 48 megabytes.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">\n<ul>\n<li style=\"list-style-type: none;\">\n<ul>\n<li>Lysf\u00f8lsomheden er hvor god den enkelte spand er til at fange lyset (fotonerne) og omdanne disse til en sp\u00e6nding.<\/li>\n<li>Men det afh\u00e6nger ogs\u00e5 af sensor arealet, hvor mange der fotoner der \u2018fanges\u2019.<\/li>\n<li>Man kan \u2013 for at f\u00e5 en bedre f\u00f8lsomhed, forst\u00e6rke signalet (sp\u00e6ndingen) n\u00f8jagtig som man forst\u00e6rker musikken i en afspiller.<\/li>\n<li>Denne forst\u00e6rkning vil for\u00f8ge lysf\u00f8lsomheden, eller ISO v\u00e6rdien.<\/li>\n<li>Men det koster noget &#8230;.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/ISO1.png\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright size-medium wp-image-736\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/ISO1-227x300.png\" alt=\"\" width=\"227\" height=\"300\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/ISO2.png\"><img decoding=\"async\" class=\"alignleft size-medium wp-image-738\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/ISO2-286x300.png\" alt=\"\" width=\"286\" height=\"300\" \/><\/a><\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">\n<ul>\n<li style=\"list-style-type: none;\">\n<ul>\n<li>Sm\u00e5 spande (pixels) bliver hurtigere fyldt op, og vil begynde at spilde fotoner til sidemanden.<\/li>\n<li>Lysb\u00f8lger (fotoner) fra omgivelserne kan smutte med ind i sensor-elementet \u2013 ved en forst\u00e6rkning vil antallet af disse blive multipliceret op.<\/li>\n<li>Str\u00e5ling \u2013 fx baggrundsstr\u00e5lingen \u2013 kan ligeledes smutte ind og blive multipliceret op.<\/li>\n<li>Disse ekstra fotoner\/str\u00e5ler kaldes st\u00f8j.<\/li>\n<li>Selve forst\u00e6rkerkredsl\u00f8bet kan genere st\u00f8j.<\/li>\n<li>Omformeren fra sp\u00e6nding til tal kan ogs\u00e5 genere st\u00f8j.<\/li>\n<li>St\u00f8j reducerer billedkvaliteten !<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">St\u00f8j kan ses som &#8211;<\/p>\n<ul>\n<li>d\u00e5rlig opl\u00f8sning<\/li>\n<li>uskarphed i billedet<\/li>\n<li>d\u00e5rlige, forvr\u00e6ngede farver<\/li>\n<li>kornet, grynet udseende<\/li>\n<li>sorte eller hvide pletter i billedet<\/li>\n<\/ul>\n<p>Hvis man bruger det laveste ISO-tal, fx ISO 200, man har i kameraet (ikke LO, -0.3EV el. lign.) vil man f\u00e5 den bedste billedkvalitet.<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/ISO3.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright wp-image-740\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/ISO3-300x200.jpg\" alt=\"\" width=\"384\" height=\"257\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Generelt er det arealet af de enkelte sensorelementer, der er afg\u00f8rende for &#8216;kvaliteten&#8217;. Det medf\u00f8rer, at selve sensorst\u00f8rrelsen ogs\u00e5 har en afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 billedkvaliteten.\u00a0Mange megapixels er langt fra afg\u00f8rende for billedkvaliteten.<\/p>\n<p>Nedenst\u00e5ende fotos er taget med et professionelt kamera (Nikon D300s) med en APS-C sensor (halvformat) og et smartphone kamera (Huawei P8). Begge har en sensor p\u00e5 13 megapixels, men st\u00f8rrelsen p\u00e5 sensoren, og dermed arealet p\u00e5 de enkelte sensorelementer, er forskellig.<\/p>\n<p>Nikon D300s har en sensor med dimensionerne 23,6 x 15,8 mm, mens Huawei P8s sensor er 4,8 x 3,6 mm.<\/p>\n<p>Begge billedserier er optaget ved ISO 1600 med samme lysforhold. Afstanden til motivet er justeret, s\u00e5 det fylder omtrent lige meget p\u00e5 de to billeder. Der er ikke brugt digital zoom p\u00e5 P8.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align: middle; width: 50%; border: 0px; padding: 5px; text-align: center;\"><strong>Nikon D300s<\/strong><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren3.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter wp-image-744\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren3-300x199.jpg\" alt=\"\" width=\"329\" height=\"217\" \/><\/a><\/td>\n<td style=\"vertical-align: middle; width: 50%; border: 0px; padding: 5px; text-align: center;\"><strong>Huawei P8<\/strong><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren5.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter wp-image-745\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren5-300x225.jpg\" alt=\"\" width=\"261\" height=\"195\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align: middle; width: 50%; border: 0px; padding: 5px; text-align: center;\">Billede forst\u00f8rret ca. 300%<a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren4.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-medium wp-image-746\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren4-300x198.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"198\" \/><\/a><\/td>\n<td style=\"vertical-align: middle; width: 50%; border: 0px; padding: 5px; text-align: center;\">Billede forst\u00f8rret ca. 300%<a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren6.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-medium wp-image-747\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren6-300x179.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"179\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Bem\u00e6rk at der er v\u00e6sentlig forskel i farverne, specielt n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at begge billeder er optaget under samme lyskilde.<\/p>\n<p>Bem\u00e6rk ogs\u00e5, at p\u00e5 den store sensor kan man tydeligt se sm\u00e5 hak i tr\u00e6et (r\u00f8de pile), mens det knap kan anes p\u00e5 den lille sensor.<\/p>\n<p>Bem\u00e6rk ogs\u00e5, at der er en &#8216;halo&#8217; omkring fibrene p\u00e5 den lille sensor (r\u00f8de pile). Dette vil se ud som uskarphed.<\/p>\n<p>P\u00e5 grund af de sm\u00e5 dimensioner i smartphones kamerasystem, vil selv sm\u00e5 fejl i linser eller sm\u00e5 fejl i justering af objektivelementerne have en markant indflydelse p\u00e5 billedkvaliteten i forhold til et kamera med en st\u00f8rre sensor.<\/p>\n<p>Men antallet af pixels har indflydelse p\u00e5 opl\u00f8sningen af billedet. F\u00e5 pixels betyder et mere grovkornet billede.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren7.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-753\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren7.jpg\" alt=\"\" width=\"620\" height=\"176\" \/><\/a><\/p>\n<p>Som man kan se, bliver det nemmere at se hvad billedet forestiller med stigende antal pixels, billedet bliver alts\u00e5 skarpere.<\/p>\n<p>F\u00e5 pixels betyder ogs\u00e5, at mindre detaljer i billedet kan forsvinde fordi de er for sm\u00e5 til at blive opfattet af sensorens pixels (fx \u00f8jnene p\u00e5 modellen).<\/p>\n<p>Opl\u00f8sningen kan m\u00e5les p\u00e5 forskellig m\u00e5de, som regel angivet som pixel per l\u00e6ngeenhed eller per arealenhed. Den mest anvendte m\u00e5le metode har vi &#8216;arvet&#8217; fra trykkekunsten &#8211; dots per inch (prikker per tomme) forkortet DPI.<\/p>\n<table style=\"width: 95%; float: center; border: 0; padding: 5px; margin-right: auto; margin-left: auto;\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 30%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren8.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter wp-image-756 \" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren8.jpg\" alt=\"\" width=\"143\" height=\"156\" \/><\/a><\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: top; width: 70%; border: 0; padding: 5px;\">DPI er defineret som antallet af prikker (pixels) per tomme.<\/p>\n<p>Det vil sige at sensoren (billedet) til venstre har en opl\u00f8sning p\u00e5 5 DPI (b\u00e5de vertikalt og horisontalt), idet der er 5 prikker per tomme.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Hvis vi nu beholder antaller af prikker, men for\u00f8ger siderne til 2 tommer &#8211; s\u00e5 bliver opl\u00f8sningen 2\u00bd DPI &#8211; vi har stadig 5 prikker, men nu er siderne 2 tommer, s\u00e5 5 \/ 2 = 2\u00bd<\/p>\n<p>Dette er hvad der sker, n\u00e5r vi forst\u00f8rrer vores billeder, opl\u00f8sningen falder jo mere vi forst\u00f8rrer billederne.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Som man nok har bem\u00e6rket, har vi ind til nu kun snakket om at sensoren m\u00e5ler m\u00e6ngden af lys i de enkelte pixels, men ikke hvordan vi skaber farverne. Hvis vi ikke gjorde noget, ville billederne der kommer ud af sensoren v\u00e6re i gr\u00e5toner. Man kan sige, at sensoren er farveblind.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">I filmens dage anvendte man et princip om at optage billederne i tre grundfarver; r\u00f8d, gr\u00f8n og bl\u00e5.<\/p>\n<p>De tre lag i en farvefilm er hver f\u00f8lsom for enten r\u00f8d, gr\u00f8n eller bl\u00e5.<\/p>\n<p>N\u00e5r disse tre lag blev kombineret ved gennemlysning (dias), opn\u00e5ede vi et farvebillede.<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren9.png\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter wp-image-760\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren9-300x253.png\" alt=\"\" width=\"246\" height=\"207\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: top; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">I dag bruger man n\u00e6sten samme princip til at skabe farver.<\/p>\n<p>Lyset der kommer til sensoren splittes op i de tre grundfarver r\u00f8d, gr\u00f8n og bl\u00e5 ved hj\u00e6lp af filtre.<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: top; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren10.png\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright wp-image-762\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren10-300x106.png\" alt=\"\" width=\"320\" height=\"114\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Man s\u00e6tter et farvet filter (r\u00f8d, gr\u00f8n eller bl\u00e5) foran hver pixel i et bestemt m\u00f8nster. S\u00e5 et pixel bliver r\u00f8df\u00f8lsomt, et andet bliver bl\u00e5f\u00f8lsomt og to tilst\u00f8dende bliver gr\u00f8nf\u00f8lsomme.<\/p>\n<p>Grunden til man bruger to gr\u00f8nne filtre er dels for symmetrien, dels fordi vores \u00f8jne er mest f\u00f8lsomme for farvenuancer i det gr\u00f8nne omr\u00e5de og endelig kan man anvende de to gr\u00f8nne til at bestemme hvidpunktet og hvidbalancen.<\/p>\n<p>Dette filtersystem kaldes for et Bayer filter og findes i de fleste kameraer i dag (mere end 90%). en af ulemperne er, at man de facto neds\u00e6tter sensorens opl\u00f8sning med en faktor fire, idet man skal bruge 4 pixels til at danne \u00e9t farvepixel.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">Der eksisterer en anden type sensor, hvor man tiln\u00e6rmer sig princippet fra de gamle farvefilm.<\/p>\n<p>Sensorelementerne ligger i tre lag, et r\u00f8df\u00f8lsomt lag, et gr\u00f8nf\u00f8lsomt lag og et bl\u00e5f\u00f8lsomt lag.<\/td>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><a href=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren11.png\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright wp-image-763\" src=\"https:\/\/koustrup.com\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Sensoren11-300x140.png\" alt=\"\" width=\"309\" height=\"145\" \/><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: top; border: 0; padding: 5px;\" colspan=\"2\">Fordelen er, at man bibeholder sensorens opl\u00f8sning. Ulempen er, at denne sensortype er meget mere st\u00f8jende end Bayer filter sensoren. En anden &#8216;ulempe&#8217; er, at Sigma ejer patentet p\u00e5 denne type sensor og er meget lidt villig til at lade konkurenterne benytte sig af denne sensortype. Denne sensortype kaldes en Foveon sensor.<\/p>\n<p>Den har en markant h\u00f8jere opl\u00f8sning end Bayer filter sensoren, men er som n\u00e6vnt mere st\u00f8jende. N\u00e5r man f\u00e5r udviklet et kredsl\u00f8b, der kan forbedre signal\/st\u00f8j forholdet v\u00e6sentligt, vil denne type sensor nok v\u00e6re vejen frem til h\u00f8jere opl\u00f8sning p\u00e5 sensorerne, da man i dag er n\u00e5et til gr\u00e6nsen for det mulige i Bayer filter sensoren.<\/td>\n<\/tr>\n<p><!--- bl\u00e6ndet af\n\n\n<tr>\n\n\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\">tekst\ntekst<\/td>\n\n\n\n\n<td style=\"text-align: left; vertical-align: middle; width: 50%; border: 0; padding: 5px;\"><span data-mce-type=\"bookmark\" style=\"display: inline-block; width: 0px; overflow: hidden; line-height: 0;\" class=\"mce_SELRES_start\"><\/span>tekst\ntekst<\/td>\n\n\n<\/tr>\n\n\n---><\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u200b Sensoren i kameraet er en chip, som er lysf\u00f8lsom. Generelt er alle halvledere lysf\u00f8lsomme (fx ogs\u00e5 computerchips, transistorer og dioder), men i normale kredsl\u00f8b indkapsler man i en lyst\u00e6t indpakning. I kamerasensoren lader man den ene side v\u00e6re \u00e5ben, s\u00e5 lyset kan f\u00e5 adgang til mikro-transistorerne i chippen. P\u00e5 denne m\u00e5de laver man en [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":112,"menu_order":40,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-275","page","type-page","status-publish","hentry","post"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/275","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=275"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/275\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2859,"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/275\/revisions\/2859"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/foto-video.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=275"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}